Menu

Ungdomsafslutning i Struer Boldklub

30. juni 2015 kl. 11:29

Ungdomsafslutning i Struer Boldklub

Onsdag den 24. juni 2015 afholdte Struer Boldklub ungdomsafslutning for klubbens U5-U15 hold. Rigtig mange spillere, forældre og søskende var mødt op til fælles spisning, amerikansk lotteri, hygge og overrækkelse af medaljer til de yngste samt pokaler til årets spillere i de ældste årgange.

Struer Boldklub har haft et rigtigt godt år med stor medlemstilgang i foråret. Nogle årgange er vokset til det dobbelte, hvilket f.eks. er gældende for U15 drenge, der er gået fra 16 til 30 spillere i løbet af sæsonen. Herudover har der været stor tilgang af pigespillere, så der nu både er mange piger og drenge i Struer Boldklub. På det sportslige har Struer Boldklub også fremadrettet fokus på bredden men glæder sig samtidig over at flere af holdene har spillet sig i A- og Mesterrækkerne.

Luk