Struer Boldklub U9 til Jyske 3-bold stævn
Søndag den 20. september tog seks U9 fodboldspillere fra Struer Boldklub af sted til Nykøbing Mors for at spille Jyske 3-bold. Et stort stævne med fokus på deltagelse frem for placering.
Drengene blev delt op i to hold, og hvert hold spillede tre kampe. Drengene kæmpede for hinanden og spillede til tider meget flot sammen. Det var tydeligt, at drengene ville vinde, og de vandt også næsten alle kampe. Det blev både til storsejre, tætte opgør samt små nederlag. En helt fantastisk eftermiddag i høj sol som sluttede med guldmedaljer til alle.