Årets Leder Pris for frivillige
Struer Kommunes årlige nytårskur for frivillige blev i år afholdt i Struer Energi Park. Dette viste sig at blive et storslået arrangement, hvor Karsten Lund desuden var blevet indstillet til leder prisen med følgende oplæg.
Hermed indstilles Karsten Lund som kandidat til leder prisen med følgende begrundelse og kommentarer:
Siden Karsten Lund’s frivillige engagement i Struer Boldklub - først som spillerforælder, så træner, så kasserer og for tiden som formand – har klubben oplevet en længere, men sikker og struktureret proces i at få styr på især økonomien, organisering af klubbens ledelse og funktioner samt øget engagement fra resten af de frivillige tilknyttet klubbens forskellige udvalg.
Det er derfor nu på høje tid, at få det ”officielle” skulderklap i form af lederprisen for en ekstrem dygtig og frivillig ledergerning i en af Struer Kommunes større foreninger – Struer Boldklub.
En af de særlige kendetegn for Karsten Lund er hans enestående måde at tilkendegive sin anerkendelse af andres frivillige indsats samt altid er den, der går forrest i alt fra små arrangementer, udvalgsarbejder samt organisering og helt frem til de store anlægsarbejder. Det er en egenskab, som de færreste besidder, men noget, der kendetegner en virkelig leder.
Det er da heller ikke uden grund, at Struer Boldklub’s ungdomsudvalg entydigt pegede på Karsten Lund som Årets Ildsjæl ved sommerens ungdoms afslutning. Her fik Karsten Lund følgende ord med på vejen, hvilket understøtter vores indstilling til leder prisen:
- En person, der på fuld frivillig basis har gjort en ekstra indsats til stor glæde/gavn for klubben og især dens medlemmer – herunder både spillere og forældre.
- En person, der i det forgangne år har taget enorme initiativer og ledet adskillige tunge aktiviteter på tværs af klubben.
- Af aktiviteter og initiativer for den forgangne sæson skal nævnes: Ledelse af FCM spiller talent opfølgning, etablering og ledelse af SB Dommerbank, leder og driver af den årlige SB Cup med mere end 30 frivillige involveret, etablering og ledelse af Struer Kunstgræs samt diverse bestyrelses -og udvalgsarbejder.
De seneste 2 år har Karsten ligeledes lagt rigtig mange frivillige timer i etablering af Struer Kunstgræs og i denne proces via sin ledelse motiveret andre til at deltage i realisering af kunstbanen. Aktiviteter relateret hertil har været:
- Etablering af Struer Kunstgræs i samarbejde med de omkring liggende lokale fodboldklubber og ledelse heraf i form af projekt tovholder
- Fondssøgninger, dialogemøder med kommunen
- Research for den rigtige bæredygtige løsning - både økonomisk, men også miljømæssigt
- Det synlige resultat dette år at kunne både tage det første spadestik, indvielse og ibrugtagen af kunstbanen
Set i bakspejlet ville alt ovennævnte efter al sandsynlighed ikke kunnet have blevet til en realitet uden Karsten Lund’s involvering – han er en sjældenhed i den gode ledelse og frivillighedens tjeneste til gavn for Struer Boldklub og i det hele taget byen Struer, hvilket absolut fortjener den største anerkendelse for dette år – Leder Prisen.